Faglighed er et plus som uafhængig podcaster

Iben Maria Zeuthen

I anden del af Din podcast med Radio24syv-værten Iben Maria Zeuthen taler Charlotte Heje Haase blandt andet med hende om at være uafhængig podcaster.

En uafhængig podcaster er en, der ikke bliver betalt af et medie for at lave sit indhold.

Iben kalder det også at være en indiepodcaster.

Du kan lytte til episoden her

Tro på dig selv

Som uafhængig podcaster, der måske ikke har en journalistisk baggrund, kan man godt føle sig udfordret, når man skal optage en episode – uanset om det er solo eller som et interview.

Ifølge Iben Maria Zeuthen handler det først og fremmest om, at man tror på sit produkt, det, man gerne vil, eller på sig selv.


”Jeg har stor respekt for det, der bliver udgivet. Man skal tænke, at man har noget at byde på, som de etablerede ikke har. Så tør man måske lidt mere”.

Altså om at bruge sin faglighed.


”Mange af dem, der laver podcast i dag, har den faglighed, som vi som journalister gerne vil have. Det er en stærk vare at kunne sælge. Det er rigtig godt at have et fag og udkomme med det. Lige pludselig har man interessefæller på tværs af alder, køn og geografi”.

Sådan brænder du igennem som podcaster

Bekend kulør

Samtidig skal man også fortælle lytterne, hvilken rolle man indtager i sin podcast.


”Der kan også være noget med, hvilke hatte man har på i sin podcast. Det handler om at bekende kulør. Er man ekspert og giver sine erfaringer videre, eller er man interviewer”, siger Iben Maria Zeuthen i Din podcast.

Tager udgangspunkt i fascinationen

Iben mener, at mange af de podcast, der hitter på hitlisterne, bunder i basal fascination.
”Det kan være mordpodcast eller ’gift ved første blik’. Folk tager udgangspunkt i deres egen fascination, og fordi de synes, det er spændende”.

Podcast kan noget særligt

Ifølge Iben Maria Zeuthen har podcast også en kæmpe fordel, fordi der ikke er fjernsyn på, og man ikke behøver at sidde i et studie eller have et manuskript.

”Der er en kæmpe kraft i den måde at fortælle historier på. Lyd virker ekstremt meget bedre end visuelle billeder, fordi man danner sine egne billeder, der passer til sin hjerne. Det er så intimt. Derfor er det et pissegodt medie at podcaste”, fortæller hun

Tag på podcastkursus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.