Kan du høre, hvad jeg ser?
BogForum 2020 var det skønt at opleve, at podcast-formen og lydbogsmediet i den grad indtog messen.
Jeg interviewede blandt andet for Mofibo. Det foregik i et lydstudie midt på standen.
Det var godt nok fedt tænkt.
“Ja, det er svenskernes idé, de er lidt foran på det område”, grinte en medarbejder,
da jeg fik en lille begejstrings orgasme over at skulle ind i et lille lukket rum.
(Man er vel podcast-entusiast og introvert).
Ind i lydstudie
Forfatteren Kristina Aamand og jeg fik en mikrofon hver og så var det ellers bare at gå igang.
Lytterne stod på den anden side ad glasvæggen og kunne kigge ind og tage hørebøffer på, hvis de ville høre, hvad vi talte om.
Det føltes intimt og gav en helt anden ro end at skulle sidde på en scene med et publikum og konkurrere med alle de andre lyde på messen.
Kristina har i øvrigt 6 børn og 2 bonusbørn. (Jeg har kun 2 børn og 3 bonusbørn.)
Vi talte om hendes fantastiske, humoristiske og skarpe samtidsroman Sammenbragt,
som jeg varmt vil anbefale.
Kan du høre, hvad jeg ser og føler?
Under en ‘normal’ episode er der jo oftest ikke video på.
Det vækker vores fantasi, når vi som lyttere kun oplever gennem høresansen.
Vi må selv skabe indre billeder, og vi lytter på en mere intens måde efter følelserne i stemmen.
Hvad er det, personen siger, uden at sige det?
Er det forkølelse, vi kan høre?
Er det forelskelse?
Sorg?
Og vi tolker næsten intuitivt og kan mærke, hvad der foregår.
Reaktioner på lyd
Men selv når det er sagt, så er det faktisk vigtigt, når du podcaster, at du husker,
at folk ikke kan SE dig/jer.
Beskriv endelig dine omgivelser, din gæsts mimik eller den usædvanlige statue i haven, hvis det har relevans for historien.
Jeg fortryder stadig, at jeg ikke fortalte om Claus Høxbroes høje hat, som han under stor ærgrelse måtte tage af for at tage høretelefonerne på, da vi optog til Forfatterhjørnet.
Eller at jeg ikke beskrev Sarah Engells fede farvestrålende knallert, hun ankom på.
”Du har tårer i øjnene”
Men jeg har heldigvis lært min lektie.
For det meste.
Da jeg interviewede formanden for Patientforeningen for hovedpineramte om hans arbejde til podcasten ’Jeg har hovedpine’, fortalte han blandt andet om at hjælpe et selvmordstruet hovedpineramt ud af det sorte hul.
Han blev ved med at synke og havde tårer i øjnene, men der var ingen forskel i stemmelejet. Så jeg sagde: ”Du har tårer i øjnene. Er du berørt?”
Og så åbnede han op, og lytterne kunne høre, hvad jeg så.
”Charlotte vrider sig”
’Enneagrammet Next Level’ er en podcast, jeg interviewer til og redigerer for THINK ABOUT IT.
Enneagrammet er meget forenklet sagt et system til selvindsigt.
Man mener, at mennesker kan opdeles i 9 forskellige typer.
Jeg er kommet frem til, at jeg nok mest er type 2 (hjælperen).
I den seneste episode vendte vi rollerne om, og det blev til et meget personligt interview, hvor Flemming Christensen spurgte mig ind til ting i mit liv i forhold til typen.
Hvis du lytter, så kan du høre, at han er god til at sige, hvornår jeg stråler af glæde, hvornår jeg tøver og vrider mig over et spørgsmål.
For du kan jo ikke se det.
Læg mærke til detaljerne
Hvis du forestiller dig, at du optager en samtale med din partner, børn eller genbo, hvad er det så, vi skal se gennem ørene?
Øv dig i at beskrive de små detaljer.
Hvad er det, der sker, som man ikke kan høre?
Hvis du er ude og gå en tur, hvordan ser der så ud?
Rigtig god fornøjelse
Kh. Charlotte