Podcastlængde? Kunsten at lave korte podcastepisoder!

podcastlængde

Det er ikke størrelsen, det kommer an på …

Podcastlængden.

Bum bum ….

”Hvor lange skal mine podcastepisoder være?”

Det er et af de spørgsmål, jeg får mest hyppigst af nye podcastere.

Og jeg svarer altid, at det afhænger af din stil, målgruppe og strategi.

Ja, et møgirriterende svar!

Men sådan er det.

Det er så individuelt, og du skal ikke lave en episode længere, end der er guf til – eller kort, bare fordi du har sat den ramme.

 

Dit podcastindhold og strategi bestemmer!

En podcast er et fleksibelt medie.

Måske elsker du at interviewe og har en ramme på 45 minutter. Her kan I komme dybt og samtidig runde af, før lytteren gør.

Måske laver du solo episoder og er inspireret af TED Talks ramme på 18 minutter.

Mange danske podcastere har episoder på mellem 30 og 60 minutter.

Podcasts inviterer til fordybelse mere end video, fordi vi kan tage lyd med os ud i verden og sætte på og fortsætte, når det passer os.

Men jeg vil gerne inspirere dig til at overveje, om det lange format, er den rette form for din podcast.

Og måske er det endda en lettelse for dig at overveje, om mindre kan gøre det.

Det korte format kan nemlig også noget, og det dykker vi ned i her.

 

Korte skrivetips

Flere podcasts veksler mellem korte og lange podcastepisoder, men man kan også vælge at lave et koncept, hvor indholdet er meget kort, men udkommer hyppigere.

Det trender lige nu.

Daily writing habit podcast

Lyt fx til podcasten Your Daily Writing Habit med skrivementor Christine Ink.

De daglige episoder med skrivevaner til folk, der vil skrive en bog, varer mellem 2-9 minutter.

 

Daglige øvelser

Og så er der en podcast som Yoga Girl Daily med den svenske yogaunderviser, forfatter og influencer Rachel Brathen, der har et Yogacenter i Aruba.

Hun har den populære podcast Conversations From the Heart med lange interviews og solo-episoder.

Og Yoga Girl Daily er en afstikker.

Yoga girl daily podcast

I Yoga Girl Daily giver hun 4-8 minutter tips alle hverdage.

Det kan være alt fra et tip til bedre søvn og en udfordring om at smide ting ud og rydde op, til at tjekke ind med sig selv og spørge sin krop om, hvad den har behov for.

Det er kort og brugbart.

Men måske tre episoder om ugen også kunne gøre det, så lytteren kan nå at implementere sin viden.

Jeg kan i hvert fald godt føle mig lidt overvældet som lytter af de daglige episoder.

 

Bigum&Co´s podcast

Det kan også være, at det korte format er for dig, der vil lave en podcast med afsæt i noget, der foregår lige nu og her.

Her kan jeg anbefale ”Alt om sociale medier” .

Værten er Thomas Bigum, der er SoMe-ekspert, underviser og partner i kursusvirksomheden Bigum&Co .

 

Alt om sociale medier podcast

Podcasten “Alt om sociale medier” henvender sig til markedsføringsansvarlige på store og mellemstore virksomheder.

Episoderne mellem 4-11 minutter og udkommer 3-6 gange om måneden alt efter, hvad der er af nyheder.

Jeg har i øvrigt taget en uddannelse i Kommunikation og marketing på de sociale medier hos Bigum&Co.

Den kan varmt anbefales.

Her lærte jeg at tænke mere strategisk i min egen virksomhed.

korte podcastepisoder

 

“Kort og præcist”

Podcasten er rated 5 ud af 5 på Apple og en anmeldelse lyder:

”Tak fordi du sørger for at holde os ajour på en seriøs, kort og præcis måde”.

Podcastanmeldelse Alt om sociale medier

Jeg har spurgt podcastvært Thomas Bigum om længden af podcastens episoder.

Han fortæller:

”Det er ikke varigheden, der definerer kvaliteten.

Men at målgruppen kan bruge indholdet, føler sig opdateret og underholdt undervejs.

Det ville være dumt at strække noget indhold så langt ud, at lytteren ikke har tid til at konsumere det.”

 

Podcast-tidsforbrug

At producere en podcast kan være tidskrævende.

Især hvis du har gæster med og bruger meget tid på at redigere.

Det korte format med aktualitetsafsæt tager for Thomas Bigum udspring i et forsøg på at passe på tidsforbruget:

”Vi overvejede også langformatet til podcasten, men det fungerede ikke tidsressourcemæssigt at få en gæst ind, redigere osv.”

 

Alt om sociale medier facebook
Alt om sociale medier kan også ses som video på Facebooksiden Bigum&Co

 

 

 

 

 

Podcastlængdens indflydelse på hyppighed

Thomas Bigum fortæller, at de korte podcastepisoder betyder, at ”Alt om sociale medier” udkommer flere gange om måneden.

”Med en begrænset tidsressource på 2 timer ugentligt, så får vi mere for vores tid på den her måde.

Jeg er glad ved, at det viser sig, at vores målgruppe – den marketingsansvarlige – er helt ok med varigheden.

Den evige nordstjerne for os, det er, at folk kan bruge vores indhold, føler sig opdateret på deres faglighed og underholdt undervejs.”

Desuden er målet ikke nødvendigvis høje lyttertal, men synlighed og løbende produktion.

Mere om det i en kommende podcastepisode i “Podcaster – del din stemme” med et lydklip af Thomas Bigum.

 

Podcast: Alt om sociale medier

Vært: Thomas Bigum

Virksomhed: Bigum&Co

Facebook: https://www.facebook.com/bigumco

Instagram: https://www.instagram.com/bigumco/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/school/bigum&co/

 

Skal du lave korte podcastepisoder?

Jeg håber, at dette indlæg kan inspirere dig til at eksperimentere med det det korte format i din podcast.

Det kan være til tips, inspiration, meditation/visualiseringer, nyheder eller andet.

Overvej, om det kan være relevant for dig.

Kender du gode podcast, der gør brug af det korte format?

Så send mig gerne en mail på charlotte@dinpodcast.dk, så laver jeg en boks med link til dem.

Kh. Charlotte

 

Podcaster del din stemme

Tjek min og Camilla Lærkesens podcast om at podcaste ud her: Podcaster – Del din stemme

 

Podcastkurser 2021:

Podcast Masterclass

Skab din podcast