Uafhængige podcastere kan tjene penge på ny hitliste

Nu får du som ny og uafhængig podcaster lettere ved at lave sponsorater eller aftaler med virksomheder, der kan give penge, hvis du har mange lyttere.

Det er DR, Radio24syv, Bauer Media og Danske Medier, der i fællesskab lancerer en ny hitliste for podcastere. Toplisten Dansk Podcast Index har været undervejs i seks år og gik i luften 1. juni.

Podcasts får en værdi

Fremover vil der hver torsdag komme tal for, hvilke podcast der hitter. I første omgang vil podcastindex.dk vise, hvilke podcastserier der er mest hentet.

“Uanset om man er kommerciel eller public service, har det en værdi at kunne præsentere markedet for en opgørelse over den generelle udbredelse og interesse for danske podcasts”.

”Listen bliver et værdifuldt værktøj, der skaber indsigt i denne underbelyste del af audioforbruget”, fortæller Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research, til Danske Medier.

Før har der kun været tal for antallet af lyttere til en podcast, og man skulle have en viden om hitlister for at se denne information.

Det behøver du altså ikke længere med den nye hitliste, hvor der hver uge kommer en samlet opgørelse for, hvilke podcast der hitter mest.

Betaling for at være med!

Det er dog ikke bare sådan, at alle podcasteres data hentes ind desværre.

Deltagelse i målingen er gratis i 2019 for medlemmer af Danske Medier. For udgivere som ikke er medlem af Danske Medier, er prisen for at få sine podcasts præsenteret på listerne kr. 1.500,- for 2019.

Så må man lige skæve til sine tal i Apple Podcast Connect eller hos sin host, for at vurdere, om det kan betale sig at podcaste for åbent tæppe i forhold til sine lyttertal.

Mere om at deltage på listen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.