Content marketing er en måde at sælge på, der handler om at levere gratis indhold af værdi.
Hvis du har en forretning og måske er solo selvstændig, så er der mange ting, du kan gøre for at være i folks bevidsthed, positionere dig som ekspert eller brande dig og din virksomhed:
- Bliv strategisk blogger
- Skriv nyhedsbreve
- Bliv youtuber
- Vær til stede på de sociale medier
- Skab webinarer
- Få en podcast
Vælg den form ud, du vil give tid til og har mod på at holde fast i og gøre kontinuerligt.
Du behøver IKKE at gøre det hele på en gang!
10 ting jeg har fået ud af at podcaste
Godt gratis indhold giver kunder
Når du arbejder med content marketing, så producerer du indhold udfra din viden, forretning eller person, som du giver væk.
Men er det ikke hul i hovedet?
Hvad nu hvis du giver så meget, at der ikke er behov for at komme tilbage efter mere?
Ja, det er jo en reel bekymring, men kunsten er at give tilpas væk til, at du tiltrækker de helt rette kunder, der kan lide det, du laver.
Ingen kan finde dig og din virksomhed, hvis du gemmer det hele til betalende kunder.
Og jeg har kun gode erfaringer med at være gavmild.
Da jeg åbnede min Klub Bare Skriv fik jeg 100 betalende medlemmer på en måned.
Uden den store salgslaunch.
Faktisk på fire mails!
Og ingen annoncer.
Hvordan det?
Jeg havde tilbudt en relevant podcast i årevis, Forfatterhjørnet, virtuelle skrivemøder og en Facebookgruppe – Bare Skriv.
Uden content marketing havde det krævet noget mere at tiltrække de rette.
Tiltræk de rette
Content marketing er genialt på den måde, at du ikke behøver at sælge og sælge.
I stedet for stiller du dig frem og giver en gave og kan se, hvem der åbner den.
Gennem godt indhold og vedholdenhed bliver du klogere på dine modtagere, og de får tillid til dig.
Derfor er det aldrig dumt at give noget væk.
Laver du en podcast hver anden uge, så er du i folks bevidsthed, og de vil huske dig.
Du kan også nævne et kursus eller produkt, du gerne vil have fokus på, i introen eller outroen.
Pingback: 3 tips: Sådan undgår du at podfade - DIN PODCAST