“Podcasting hjælper mig med at tiltrække de rette klienter!” Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard

Kan det betale sig at podcaste som psykolog?
Er det tiden værd, og er det ikke farligt at give al sin viden væk?
Tværtimod har psykolog Cleoh Dharma Søndergaard erfaret.
Hun har to populære podcasts og er på besøg i “Podcaster – del din stemme”.
Cleoh har podcasten “Indsigt med Cleoh – samtaler om psykologi” (fra 2020) og “Hvorfor gik du ikke bare?” (fra 2021) om psykisk vold.
Charlotte taler med Cleoh Dharma Søndergaard om at have podcasten som et katalog til sine klienter, om at skabe et netværk blandt fagfæller og at blive synlig som psykolog og behandler.
Podcast indsigt med cleoh

Synlighed i lyd

Cleoh Dharma Søndergaard lavede sin første podcast, Indsigt med Cleoh, for at skabe sig et navn efter at have været i den offentlige sektor og bryde ud som selvstændig.
Nu skulle hun selv hente klienter hjem, men var ikke et navn.
Hun var ikke meget for at skrive lange tekster og sætte kommaer –  eller at skulle se smart ud foran et kamera på video.
At lave indhold på lyd, virkede som det rette match.
Cleoh er nemlig associerende, vidensbegærlig og føler, at magien sker i samtaler med andre.
Så det var oplagt at lave en podcast med interviews med andre fagpersoner.
Podcasten “Indsigt med Cleoh” gav en anledning til at tale med spændende mennesker om psykologiske emner.

 

 

Hvorfor gik du ikke bare podcast
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard er på besøg i Podcaster - del din stemme.

Hun er en meget målrettet podcaster og har tidligere gået på Skab din podcast og Podcast Masterclass.

Cleoh har en stor faglig viden som psykolog og fandt ud af, at hun skulle have en niche podcast om Psykisk vold. Den er nu den største af de to podcasts.

Se også denne artikel med psykolog og podcaster Cleoh Dharma Søndergaard.

Fra imposter syndrom til styrket fagligt netværk

Da Cleoh Dharma Søndergaard skulle igang med at podcaste, kunne hun mærke imposter syndromet.
Hun frygtede at blive kritiseret, hængt ud eller stillet til regnskab, hvis alt ikke var evidensbaseret.
Især fra sine fagfæller.
Men hun blev positivt overrasket over modtagelsen:
“Jeg havde regnet med kritik fra andre psykologer. Det var ikke tilfældet. Tværtimod. Jeg hører fra mange psykologer bruger min første podcast på at blive opdateret på deres viden. En slags hobby indspark. Og kollegaer har spurgt om vi skal lave kurser sammen, og har henvist til mig.“

Konkurrende psykologer får taletid

Podcaster Cleoh Dharma Søndergaard er heller ikke bange for at give konkurrenter taletid.
Hvis man lægger inde med viden, må man ikke være nærig med den eller være bange for konkurrence, siger hun også i podcasten.
At udvide sit netværk og være gavmild er en del af Cleohs markedsføringsstrategi.
“Jeg elsker at møde andre psykologer og at finde ud af hvor forskellige vi er, og hvor forskellige kompetencer, vi har.”
Indsigt med cleoh psykologi

Bedre hjælp til klienter

Som psykolog er ønsket at hjælpe sine klienter bedst muligt, og Cleoh er ikke bange for at give en masse viden væk.
“Det er dem, vi har tillid til, vi tager fat i, hvis vi får brug for yderligere hjælp.”
Hun fortæller også, at man ikke bør frygte at klienterne udebliver: “Et godt podcast afsnit giver 10 procent af, hvad en personlig session kan.”
I stedet for bruger hun podcasten som et katalog af viden, eller et bibliotek.
Her kan hun henvise en klient til forskellige episoder, så de kan gå endnu dybere i arbejdet.

 

Tjene penge på at podcaste?

Der er meget arbejde i at podcaste. Man skal lave godt indhold, redigere, sende ud og gøre opmærksom på det.

Det kan være svært at gøre plads til som selvstændig psykolog eller behandler.

Men Cleoh fortæller i podcasten, at hun får 2-3 henvendelser om dagen og har en venteliste.

Og hvis hun bare får en klient pr episode, så er det 5-10 samtaler a 1200 kr.

Hvis det er 5 møder, så er det 6000 kr. for en episode.

“Podcasting er en langsigtet investering, der kommer tifoldigt igen”, siger hun.

Innervention psykologihus

Relevante links  

Cleoh Dharma Søndergaards psykologihus Innervention: https://innervention.dk/

Podcast med faglig viden for psykologer: “Indsigt med Cleoh - samtaler om psykologi

Podcast om psykisk vold: “Hvorfor gik du ikke bare?” 

Et online møde om at komme i gang med at podcaste, december 2021, hvor Cleoh er gæst: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/239983