At starte en podcast kræver mere end idéer og indhold.
Det rette podcastudstyr er afgørende for at sikre god lydkvalitet, uanset om du optager i et studie, derhjemme eller ude i felten.
Her er en guide til mikrofoner, mixere, software og tilbehør, der kan hjælpe dig i gang.
Mikrofoner: Din stemmes værktøj
Podcastudstyr – vælg mellem disse mikrofoner:
Samson Q2U
En mikrofon med både USB- og XLR-forbindelser. Den er velegnet til begyndere og tilbyder fleksibilitet i forskellige optagesituationer.
Med den følger et stativ, XLR og USB ledning.
Shure MV7
Inspireret af SM7B, denne mikrofon har både USB- og XLR-tilslutning. Den er egnet til både nye og erfarne podcastere, der ønsker en klar lyd.
Med den følger ikke et stativ, så det skal tilkøbes.
RØDE PodMic USB
En mikrofon med både USB- og XLR-forbindelser. Den er robust og egnet til stemmeoptagelser i forskellige omgivelser.
Med den følger ikke et stativ, så det skal tilkøbes.
Mixer: Kontrol over din lyd
Vælg mellem dette, hvis du optager fysiske interviews eller reportager. Husk at tilkøbe et sd kort
RØDECaster Pro II
En mixer og optageenhed designet til podcasting.
Den har fire XLR-indgange, otte lydpads og mulighed for at optage i flere spor.
Den understøtter også fjerninterviews via USB og Bluetooth.
Intuitiv og let at bruge. Top professionel.
Zoom H5 eller H6
Bærbare optagere med flere mikrofonindgange og høj optagekvalitet.
De er lette at transportere og nemme at betjene.
Software: Din digitale assistent
Dette skal du bruge hvis du optager solo eller fjerninterviewer online
Hindenburg
Et optage- og redigeringsprogram designet til talebaseret indhold.
Det tilbyder funktioner som automatisk lydjustering og transskription.
Et alternativ er Audacity, der som modsat Hindenburg er gratis.
Riverside.fm
En platform til fjernoptagelser, der leverer lyd og video i høj kvalitet. Den er intuitiv og kræver minimal opsætning.
Høretelefoner: Overvågning af din lyd
At bære høretelefoner under optagelse hjælper med at fange uønskede lyde som smykkekling, bordtrommen eller hvis nogen bevæger sig væk fra mikrofonen.
Det sikrer, at du kan foretage nødvendige justeringer i realtid.
Feltoptagelser: Når du er på farten
RØDE Wireless GO II
Et trådløst mikrofonsystem, der er velegnet til interviews og optagelser i bevægelse.
Det giver frihed til at bevæge sig uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
Valg af podcastudstyr
Valget af udstyr afhænger af dine behov og dit budget.
Med ovenstående anbefalinger er du godt på vej til at skabe episoder med god lydkvalitet, uanset om du optager alene, interviewer gæster på afstand eller er ude i felten.
Hvis du har brug for yderligere hjælp, så kom med på mit online podcastkursus: “Skab din podcast”, hvor Charlotte Heje Haase hjælper fra ide til udgivelse: https://dinpodcast.dk/online-podcastkursus/