Hvorfor kan du ikke se dine podcast anmeldelser i Apple?

podcast anmeldelser
Hvis du giver eller modtager podcast anmeldelser i Apple, er det ikke alle, der viser sig. Læs om hvorfor, og hvad du kan gøre ved det.

Lisa Lærke Iversen står bag den fantastiske podcast “Tabuland”.

I podcasten kan du møde pårørende og fortællinger om psykisk sygdom, misbrug eller andre emner, som kan være tabubelagte.

Tabuland er med til at aftabuisere de svære ting og er støttet økonomisk af forskellige fonde.

Lisa er selv pårørende, og det er hendes måde at give håbet og oplevelsen af ikke at være alene videre til andre.

Jeg har hjulpet Lisa igang med at podcaste gennem Skab din podcast-forløbet.

Hun elsker at podcaste, og det har været vejen til at møde en masse spændende mennesker og udvide sit netværk og viden.

Tabuland podcast
Lisa Lærke står bag podcasten Tabuland. Og undrer sig over, hvorfor hun ikke kan se alle podcast anmeldelserne i Apple.

 

Skjulte apple podcast anmeldelser

Lisa har spurgt mig:

“Nu er det anden gang, jeg modtager en mail fra Chartable om, at der er kommet en ny anmeldelse af min podcast i Apple podcast fra England.

Men ingen af de to anmeldelser dukker op i Apple Podcast, kun her i mailen.
Hvorfor?”

Det vil jeg gerne svare på her.

 

Vi vil gerne have ord

For det første er det en god ide, som Lisa, at lige koble sin podcast til chartable, som kan informere om nyt om ens podcast.

For det andet, så er Apple lidt kompliceret på den måde.

Det er der, vi gerne vil have anmeldelser som podcaster – ikke kun stjerner men også ord.

Hverken Spotify eller Podimo giver pt mulighed for anmeldelser i ord, og Apple er stadig den største platform i Danmark i forhold til lyttertal.

Grunde til at man ikke kan se dine anmeldelser

Men vi kan altså være ude for, at de ikke bliver synlige på Apple Podcast.

 

Dette kan skyldes:

 

1. At din lytter bor i et andet land end Danmark og skriver anmeldelsen derfra

Af en eller anden grund gør det, at man ikke kan se det i din Apple app i Danmark.

Og omvendt kan Lotte Pia Stenfors, der har den dansktalende podcast “Lyden af nærhed”, men er bosat i Norge, heller ikke læse alle vores gode ord.

Jeg lytter fast til de meget populære amerikanske podcasts “We can do Hard Things” og “The Moth”, men tjek også deres anmeldelser på din Apple app.

Her kan man kun se danske anmeldere (skrevet på engelsk).

Jeg genkender næsten alle navnene som danske venner og bekendte.

Så de kan altså heller ikke se vores gode ord, medmindre de gør noget aktivt for at se dem (det vender vi tilbage til).

 

2. At anmelderen kun har givet stjerner – ingen ord

Det trackes ikke på den måde, og folk gør det anonymt.

(Bed altid dine lyttere om at give nogle ord med på vejen).

 

3. At podcast anmeldelsen er modereret, hvis:

Der bruges grimt sprog.

Det er et personangreb.

Det virker som om, du selv har en finger med i spillet eller har købt anmeldelser, kan det være, at de ikke kommer frem.

Dette er nok mere et issue i USA, hvor der anbefales diverse shady hacks af nogle marketingfolk i det skjulte, eller man ønsker sine konkurrenter ned med nakken.

Jeg har i hvert fald ikke kørt så meget om det herhjemme.

 

4. At anmelderen ikke har færdiggjort processen

Det er sket for mig også.

At jeg ikke har fået trykket send, men måske sendt en glad screendump af min anmeldelse til vedkommende.

Det gode er, at næste gang lytteren går ind for at sende en ‘ny’ anmeldelse, så vil den ufærdige kladde ligge klar og vedkommende kan sende den afsted.

 

5. At din lytter ikke har skrevet sin anmeldelse på Apple, men på en anden app

Det er som sagt stadig ikke muligt på fx Spotify og Podimo.

Men måske lytteren har givet det på Stitcher, Podchaser, and Castbox i stedet for.

Det dukker ikke op i Apple så.

 

6. At Apple ikke er opdateret endnu

Det tager lige lidt tid, som når vi udgiver podcasts, for Apple at være med.

Også fordi de (AI) lige vurderer, at den er reel først.

 

Hvad skal du gøre ved det?

Er det irriterende, at ikke alle de gode ord og podcast anmeldelser, kommer frem i Apple?

Ja!

Men du kan jo tage screendumps af dem, der ikke vises, og lægge på din hjemmeside eller citere på de sociale medier.

Har det betydning for dit antal lyttere og visning af din podcast? Nej.

Det er ofte os selv som podcastere, der tjekker vores egne anmeldelser.

Hvis du kun har max 2 podcasts kan du betale 50 dollars om året (cirka 375 kr.) og få besked direkte, det gør du her: https://mypodcastreviews.com/ 

Det er skabt af Daniel J. Lewis, der har podcasten “The Audacity to podcast”.

(Jeg lærte indirekte at podcaste ved at lytte og tage noter til hans podcast samt Cliff Ravenscrafts “The Podcast Answerman” i 2015).

Held og lykke med at give gode ord til de podcasts, du er vild med.

Og med at modtage dem.

Håber dette indlæg hjælper lidt.

Kh. Charlotte

 

Her er mit begynder podcastkursus, hvis du skal have en podcast på seks uger, du elsker at lave – og lytterne bliver afhængige af.