Succesfulde podcasteres 6 vigtigste vaner

Sådan bliver du en succesfuld podcaster

Tillykke med at du er havnet på Dinpodcast.dk. Det betyder, at du er ved at samle mod til at komme igang med at podcaste eller allerede har din egen podcast.

Vil du gerne have, at din podcast tiltrækker de rigtige lyttere og får dem til at glæde sig til hver episode?

Så er der nogle ting, som succesfulde podcastere har tilfælles, du kan lade dig inspirere af:

1) udgiv fast indhold

Det fede ved podcast er, at det er on demand, så man behøver ikke at vente, som ved traditionel flow radio.

Succesfulde podcaster melder ud, hvor hyppigt de udkommer med episoder – og overholder det. Uanset hvad der opstår i deres liv. Det gør, at man som lytter ved, hvornår en ny episode er tilgængelig.

Det kan være, at du vil udgive en ny episode hver uge, eller hver måned. Du bestemmer, hvad der giver mening for dig og dit indhold, og hvad der er realistisk i forhold til din hverdag.

Du skal bare huske at melde det ud til dine lyttere, så de ved, hvornår de kan vente nyt fra dig.

Og holder du en pause, så er det vigtigt, at du melder det ud.

2) Vær dig selv – og brug dine forcer

Når vi falder for en podcast og abonnerer på den, så er det fordi, at værtinden – eller værterne – kan noget særligt. Det kan være, at de er eksperter indenfor et emne, fantastiske historiefortællere eller laver spændende interviews.

De bruger deres forcer fagligt og personligt, sådan at vi føler, at vi lærer dem at kende og kan lide at være i selskab med dem. Måske bliver vi informeret, måske bliver vi inspireret eller underholdt … det er forskelligt, men de formår at sætte deres særpræg på deres podcast.

Så brug dine personlige forcer i din podcast og vær dig selv. Som et kendt ordsprog lyder: “Be yourself, everyone else is already taken.”

Er du i tvivl om dine forcer, så spørg dine nærmeste, kursister eller lav et gratis spørgeskema i Surveymonkey og del gennem mail eller de sociale medier. Og her tænker vi ikke bare på emnet, men også på formen.

Er du god til intime samtaler, til at få det bedste frem i andre, til at coache, til at undervise eller til at underholde? Hvis du stadig ikke får svar, så prøv forskellige ting af og læg mærke til, hvad der føles rigtigt for dig og kig på dine lyttertal.

Podcast succes

3) tør at lave fejl

Vi har lyttet til fantastiske podcasts, der er så gode, at vi lytter til hele bagkataloget.

Nogle episoder er flere år gamle, og her må vi bare konstatere, at de har finpudset formen helt vildt. De første episoder har ofte dårlig lyd, masser af fyld-ord, mangler skarphed og personlighed.

Men pointen er, at de startede, før det var perfekt, og de blev bedre. De har eksperimenteret, lyttet til deres publikum og lært af processen.

Hvis du først podcaster, når du har styr på ALT, så begynder du for sent. For hey, du kan ikke mestre noget nyt uden at kaste dig ud i det.

4) kend din målgruppe

At have en podcast med faste lyttere er en to vejs proces. En god værtinde ønsker at skabe godt indhold til sin målgruppe.

De kender deres målgruppe og bruger et sprog, podcast-længde og emnevalg, der passer ind i deres hverdag.

Podcast vaner

En god podcaster lytter til deres abonnementer. På den måde forbedres indholdet, samtidig med at lytterne føler sig hørt.

De bliver medskabere af podcasten og spreder budskabet og episoderne.

Som værtinde er feedback meget værdifuldt i forhold til at udvikle og forbedre sin podcast.

Så det er rigtig godt at kende sin målgruppe, når du laver din podcast. Hvem er det, du taler til? Hvor gamle er de, hvilket køn osv.? Måske du har en fast gruppe af mennesker, du henvender dig til i form af kursister, nyhedsbrevsmodtagere eller følgere på de sociale medier, og så er du heldigt stillet.

Men det kan også være, at du starter med din podcast og bygger op herfra. Så kan du lave en avatar. Et menneske, du ønsker som ideel modtager. Gør ham eller hende så specifik som muligt og kend hendes håb og drømme.

Det gør også at du har en at tale til og tænke på, i stedet for en skræmmende ukendt masse eller en kold mikrofon.

5) kend dit budskab

Dygtige podcastere har gjort sig klart, hvad de ønsker at give videre igennem deres podcast. Man kan mærke, at de har mere på hjerte end at få flere kunder, følgere, lyttere og succes.

Det er tydeligt, at de har noget, de virkelig brænder for at få ud i verden, og at podcasten er blevet talerør for dette. Det kan være alt fra at hjælpe folk til en bedre fødsel, selvværd, sorgproces, parforhold eller marketingsstrategi. Noget som de selv har lært eller er ved at lære og ønsker at udbrede kendskabet til.

Spørg dig selv hvorfor du laver denne podcast. Hvad er det, du ønsker at give videre til dine lytter. Hvad er dit hvorfor? Hvad skal de efterlades med efter endt lytning?

Skal de have mere viden, være inspirerede til handling, giver du dem et åndehul fra en travl hverdag, ønsker du at få dem til at grine … Hvorfor laver du det her, og hvad er det vigtigt for dig, skinner igennem hver episode.

6) Giv noget værdifuldt i hver eneste episode

Når vi lytter til podcasts, der kan noget særligt, så føler vi, at de ikke er nærige med deres viden eller tid.

Man bliver simpelthen klogerePodcast med succes, gladere eller føler sig mindre alene, når man har lyttet til en god podcast.

Succesfulde podcastere er ikke bange for at dele ud af guldet. De er gavmilde og ved, at der kommer mere indefra, og at vi kan tåle at høre samme budskab på forskellige måder.

Hvis du underviser og lever af det emne, du deler viden eller historier ud af i din podcast, så kan du godt tænke, at det ville være dumt at give det bedste væk. At det skal gemmes til din blog, nyhedsbrev eller kurser, men her begår du en fejl.

Se din podcast som en effektiv måde at give dine lyttere en smagsprøve på din viden, personlighed og tilbud på. Når vi køber online kurser, så har dem, der har en podcast 95 procent større chance for at få vores dankort op af lommen, fordi de har etableret en tillid ved at dele ud af deres gode indhold. Vi vil have mere.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *