Solo podcast? Vær dig selv og brug din stemme og personlighed

Solo podcast

I ‘Din podcast’ taler jeg i denne episode med Rikke Winckler fra forældresparring.dk, som optager lydfiler til sine online kurser.

Hun fortæller om, hvordan man kan klare udfordringerne som forældre og tackle travle morgener, temperament og meget andet.

Rikke Winckler laver små meditationer og underviser også solo på lydfiler, og det fungerer simpelthen så godt.

Så jeg interviewer hende i min podcast om, hvordan hun forbereder sig til disse optagelser.

Her er der nemlig meget at lære i forhold til, hvis du vil lave et soloshow. Altså en podcast, hvor det bare er dig, der er bag mikrofonen.

For kunstigt i et studie

Rikke har prøvet at sidde i et studie, men det blev for kunstigt og var ikke lige hende:

”De klippede det også for mig, så alle øh’er og æh’er blev klippet væk. Jeg synes, det blev virkelig kedeligt at høre på. Studieagtigt uden menneskeligt liv og sjæl. Så nu optager jeg det altid i min stue”.

Forberedelsen er vigtig

Når Rikke er ude og holde foredrag, er hun i dialog med et publikum og bevæger sig i en retning, der passer til den gruppe.

Den del har hun ikke med, når hun formidler til en online version, hvor det kun er formidling fra hende til brugerne.

Derfor betyder forberedelsen rigtig meget for hende. At hun har struktur på det, hun vil formidle:

”Jeg arbejder altid med et udførligt manuskript, hvor alt er skrevet ned, som jeg så læser op fra. Det, som er med til at fastholde folk, er, at du kommer godt fra start i din podcast”, fortæller hun.

Gestikulerer og griner meget

Før hun skal optage en podcast, zoomer hun ind på det, hun skal fortælle.

Så stiller hun en kop Rikke Wincklerkaffe og et glas vand frem, har en kuglepen, der kan skrive.

Og har sit manuskript klar:

”Så forestiller jeg mig, at jeg taler til dig og gestikulerer også med mine hænder. Bruger min mimik og griner meget”.

Vil du podcaste? Podcastkursus her

Vær tro mod dig selv

Når Rikke Winckler formidler, er det til personer i en lukket kreds, som allerede kender hende og ved, hvad hun står for. Det gør det lettere for hende.

Ifølge Rikke er det vigtigste at være tro mod sig selv, når hun laver solo optagelser. At det handler om at finde sin stemme og formidle sit indhold på sin egen måde.

”Man kan godt lade sig inspirere og lære noget af andre, men en stor del at formidle med nærvær og inderlighed er at komme ind til kernen og formidle det bidrag, man gerne vil give til folk.”

Det handler om at turde være sig selv. Og formidle ens form. Så er der nogen, der kan lide det og andre, der ikke vil kunne det.

Podcast kan noget særligt

Med tiden er Rikke Winckler blevet bedre til at dele sine temaer op i mere overkommelige bidder for lytterne.

Og så mener hun, at lyd kan noget særligt i forhold til det skrevne:

”Der kommer meget mere personlighed ind i det talte. Og så kan man godt komme omkring et emne på 10 minutter, hvor det ville tage en krig at skulle skrive det samme”, fortæller Rikke Winckler fra forældresparring.dk.

Lyt til hele podcast episoden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *