Det personlige interview – med radiovært Iben Maria Zeuthen

I podcasten ‘Din podcast’ har jeg, Charlotte Heje Haase, en samtale om det personlige interview med Radio24syv-værten Iben Maria Zeuthen.

Iben Maria ZeuthenJournalisten har vundet priser som radiovært.

Og fået anerkendelse for at være god til at komme tæt på og kunne åbne folk op.

Derfor tænker jeg, at hun kan være god til at dele sine erfaringer med podcastere, der ønsker at lave personlige interview.

For hvordan får du dine podcastgæster til at fortælle nye historier om sig selv?

Dette interview fandt i øvrigt sted en uge før, Iben Maria Zeuthen interviewede Ghita Nørby.

Et resultat, der gik viralt og fik hele Danmark til at diskutere journalistik.

Præstationsangst

I begyndelsen af sin karriere var Iben Maria Zeuthen tv-vært. Men hun var ikke glad for, at alt skulle gå så hurtigt. Og måtte tage en pause.

”Jeg følte det som et nederlag at brænde chancen for at komme ind i medieverdenen, fordi jeg var for sart”, fortæller hun blandt andet i episoden.

“Det hadede jeg mig selv for. Jeg havde ikke lyst til at lave flere interview. Jeg havde øvet og øvet mig, men der var stadig loft på, hvor godt det kunne blive”.

Podcastkursus: Vil du igang med at podcaste? Kom med

Det næste kapitel

I denne episode fortæller Iben Maria Zeuthen, at hendes chefer på Radio24syv, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, fik hende på andre tanker.

De skabte konceptet ‘Det næste kapitel’. Her lavede Iben Maria Zeuthen først en times interview med interviewpersonen.

Så gik der en uge, hvor begge kunne fordøje samtalen, hvorefter de mødtes en time til og tog interviewet videre.

Det er et meget populært program.

I dag er Hassan Preisler vært på programmet.

Lyt til Radio 24Syv program: Den næste kapitel

Presset fra kildens skuldre

Ifølge Iben Maria Zeuthen gælder det om at tage presset fra kildens skulder, hvis man skal lave et godt personligt interview.

”Det handler om at få min kilde til at performe bedst muligt. Derfor skal man tænke på, hvordan man tror, man bedst muligt får kilden til at levere”.

Læs også: Stjæl folks tid som podcaster

Forberedelsen til det personlige interview

Når Iben Maria Zeuthen skal forberede sig et til interview, finder hun det bedste interview, der er lavet med den person, hun skal interviewe.

Så læser hun det grundigt igennem og tager udgangspunkt i det interview.

Ifølge Iben Maria Zeuthen er der al for mange dårlige interview i dag, som ikke giver noget nyt til lytterne.

”Man kan ikke finde et menneske, man taler med i to timer, uden man finder noget, man gerne vil vide om den person. Men man må aldrig stille et spørgsmål, der kan Googles”, siger hun i Din podcast.

Hun fortæller også om, hvad man skal overveje, når man vælger størrelsen på en mikrofon.

Begå endelig fejl

Fordybelse og gentagelse er ting, som Iben Maria Zeuthen bruger i det personlige interview, men hun vil gerne blive dygtigere til det tekniske.

Og så vil hun gerne træde over flere grænser for, hvad der er tilladt i et interview.

”For at en fortælling skal nå et sted hen, skal jeg selv synes, det er ubehageligt. Der må også gerne begås fejl. Og så vil jeg hellere have nogle tæv, fordi jeg tog nogle chancer, end jeg vil have tæv, fordi jeg ikke tog nogen chancer”.

Hør hele samtalen i podcasten ‘Din Podcast’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *